Del nyheden

Melvin ApS takker for nogle begivenhedsrige dage på RoboBusiness Europe 2016, hvor vi bl.a. havde spændende besøg af TV2.

Se resultatet af TV2s besøg: ”Robotten MELVIN®”.

 

Odense har i ugens løb været spækket med automations- og robotentusiaster i anledningen af RoboBusiness Europe 2016, hvor vi præsenterede vores nye hjælpemiddel til de nysgerrige besøgende. Heriblandt for TV2, der fandt MELVIN® så fængende, at der blev lavet både live-transmissioner til TV2 Business og indslag til TV2 Fyn.

Torsdag ved middagstid blev projektører sat op på standen, og kameramænd og stativer indtog de 9 m2 som vi og MELVIN® boltrede os på i de tre konferencedage i Odense Kongres Center. De 25-30 grader som Danmark i ugens løb har nydt godt af blev således toppet op med alskens belysning, stativer og engagerede tv-folk. Det betød lidt sved på panden, men et højt humør og en spænding, der var svær at skære i gennem, da MELVIN® skulle have sin TV-debut.

Fik du set med? Hvis ikke kan vi sende dig videre til TV Fyns flotte indslag om MELVIN® her.  

Seneste nyt