Del nyheden

Velfærdsteknologi bliver et mere og mere almindeligt tilbud til mennesker, der har brug for støtte eller omsorg i hverdagen. I år har begrebet ”Velfærdsteknologi” 10 års jubilæum på det danske marked siden. I disse år har vi oplevet teknologi arbejde sammen med mange af de ting, vi anvender i dagligdagen. Der er bl.a. støvsugerrobotter, vasketoiletter og spiserobotter og meget mere/robotter, der hjælper dig med at spise, med at flytte dig og med at gøre rent, og velfærdsteknologi bliver i større grad en del af og hjælp til vores hverdag. Ét er sikkert; udviklingen fortsætter.

Konference med teknologibegejstring
Til konferencen vil der være oplæg, workshops og diskussioner, der sætter fokus på erfaringer med velfærdsteknologi og fremadrettede muligheder. Melvin ApS ser frem til spændende dage med intensivt fokus på velfærd, innovation, og teknologi – og på de tre områder er MELVIN®-teamet eksperter. Derfor glæder vi os til at deltage og holde oplægget ”Melvin: Ambitioner og resultater med det teknologiske arbejde”. Det er i selskab med Aalborg Kommune, der har været med i udviklingen af MELVIN®. Vores hovedfokus er industrien og den offentlige sektor med henblik på at tydeliggøre uforudsete faldgruber m.m., der kan påvirke succesmulighederne for udvikling af teknologi.

Kom med og hør, om vi blev taget med bukserne nede.

Velfærdsteknologisk fokus
Det er ikke kun Melvin ApS, der skal holde oplæg. Vi får selskab af flere virksomheder og kommuner, der kommer og fortæller om deres erfaringer og oplevelser med velfærdsteknologi. Dagen er delt op i 3 spor med hvert sit fokusområde:

SPOR 1: IMPLEMENTERING 
Her får du mulighed for at høre erfaringer fra særligt spændende kommunale velfærdsteknologiprojekter.

SPOR 2: TEKNOLOGI 
Du vil blive præsenteret for et miks af nye og modne velfærdsteknologier, hvor producenterne bag vil give dig indsigt i teknologiernes relevans og anvendelsesområde.

SPOR 3: VISION OG MÅL FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI 2022 
På dette spor får du en unik mulighed for at være med til at opstille visioner og mål for velfærdsteknologi frem til 2022. Denne workshop faciliteres af Christiane Vejlø i samarbejde med Teknologisk Institut.

Du kan høre om MELVIN® på Spor 2: Teknologi.

Se mere på Teknologisk Instituts hjemmeside, hvor du også kan finde programmet for Velfærdteknologi Anno 2017.

Seneste nyt