Del nyheden

MELVIN® i Aarhus kommune

De første MELVIN® er allerede samlet og sendt afsted til Aarhus, og vi har nu fokus på at kvalitetssikre de sidste, inden de også skal ned og give brugerne langt mere frihed og værdighed i dagligdagen. Kvalitetssikringen sørger for, at robotterne kører, som de skal og lever op til kravene. Herefter er MELVIN® klar til at blive sat op. Klar til at gøre en forskel for brugerne.

 

Kvalitetssikring af Melvin Kvalitetssikring af Melvin
Kvalitetssikring af MELVIN®

 

Velfærdsteknologi giver mere frihed til flere

Teknologi er en del af mange menneskers hverdag – uanset om vi tænker over det eller ej. Vi anvender teknologi for at gøre tingene nemmere. Gøre processer mere enkle, mindre arbejdstunge eller bare smartere. Velfærdsteknologi handler om teknologi, der anvendes inden for velfærdsområdet, og som bruges til at udføre velfærdsopgaver for borgerne såvel som for medarbejderne.

I 2017 får borgere i Aarhus Kommune fornøjelsen af at møde MELVIN®. Danmarks anden største kommune har i flere år arbejdet med velfærdsteknologi og er en af de førende på markedet inden for implementering af velfærdsteknologi.

I Aarhus Kommune er mere end 1200 skylle/tørre-toiletter eksempelvis allerede implementeret og taget i brug for at hjælpe borgere med toiletbesøg. Toiletter, der i samspil med hjælpemidlet MELVIN® kan gøre borgeren yderligere selvhjulpen. Derfor er vi hos Melvin ApS også rigtig glade for samarbejdet med denne kommune. Vi er slet ikke er i tvivl om, at MELVIN® bliver godt modtaget.

Fokus på velfærdsteknologi i de danske kommuner har generelt været stigende de seneste år, blandt andet inden for hjælp til toiletbesøget. Siden 2015 er der sket en stigning på 23 kommuner, der angiver skylle/tørre-toiletter og toiletsædeløftere hos borgere som enten fuldt implementerede eller under implementering. Siden 2014 er udviklingen gået fra 25 til 57 kommuner. 

Graf over implementerede skylle/tørre-toiletter i danske kommuner
Implementeringsgrad af skylle/tørre-toiletter

 

Få friheden tilbage med MELVIN®

En af de vigtigste effekter af velfærdsteknologi er at gøre borgerne mere selvhjulpne. At give borgerne mest mulig frihed til at leve deres liv uafhængigt af andres hjælp.

På mange områder gør denne teknologi det muligt, at brugeren selv kan gøre ting, som vedkommende ellers skulle have hjælp til, eller som brugeren ellers skulle have andre til at gøre for sig. Det kan eksempelvis være friheden i selv at kunne varetage toiletbesøg. Med MELVIN® får brugeren friheden til at gå på toilettet i det øjeblik behovet opstår og kan dermed blive helt eller delvist uafhængige af den daglige hjælp til pleje.

Friheden til at kunne gå på toilettet i det øjeblik behovet opstår genvindes, og afhængigheden af hjælp formindskes. I forlængelse heraf øges livskvaliteten, der er tæt forbundet med følelsen af frihed og værdighed. Derudover har det vist sig, at MELVIN® i samspil med skylle/tørre-toiletter giver en bedre personlig hygiejne og færre infektioner og hudproblemer.

Skal du også have en MELVIN® ?

                    En glad bruger af Melvin

MELVIN® hjælper dig med toiletbesøget

Velfærdsteknologi for alle aldre
DokkX er et innovativt udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger, der tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes vision om at være førende inden for anvendelse af velfærdsteknologi. På DokkX kan alle besøgende føle, røre og prøve forskellige teknologiske løsninger. Løsninger, der har til formål at skabe kendskab og give inspiration til samt viden om, hvordan velfærdsteknologi kan være et redskab til et lidt bedre, lidt sundere og lidt mere selvstændigt liv – uanset alder og funktionsniveau.

I dette udviklingscenter arbejdes der for at afmystificere velfærdsteknologi samt belyse, hvordan teknologi som hjælpemiddel kan være en del af mange menneskers hverdag, og derfor ikke kun henvender sig til en ældre borgergruppe.

Læs mere om DokkX her

 

Få trukket bukserne af på DokkX

Du kan netop nu opleve MELVIN® på DokkX, hvor hjælpemidlet er klar til at trække bukser af og på. Her kan du både se og afprøve robotten – vi har ekstra bukser klar.

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag, onsdag og fredag: 10.00 – 15.00
Torsdag: 13.00 – 18.00
Første lørdag i måneden: 10.00 – 13.00

Der er lukket på alle helligdage.

 

Adresse
DOKK1 | Hack Kampmanns Plads 2 | 8000 Aarhus C.
Du kan også klikke her for en vejbeskrivelse til DokkX.

Følg med på vores facebookside og læs mere om MELVIN® i Aarhus Kommune. Her kan du også se en film af hjælpemidlet i aktion på DokkX. 

Seneste nyt