Del nyheden

Fra 14.-17. november var MELVIN® i Düsseldorf til MEDICA 2016: den største, internationale begivenhed inden for medicinal branchen!

Vi var med som gæst ved Ergolet i hal 14, hvor tusindvis af mennesker hver dag myldrede gennem messen. På messestanden blev der vist live-demonstrationer af MELVIN®, hvor det kunne opleves, hvordan MELVIN® støtter og hjælper brugeren i forbindelse med et toiletbesøg. Det blev både mødt med stor interesse, grin og smil. Mange kunne nikke genkendende til nogle af de samme sundhedsmæssige og demografiske udfordringer som i Danmark med en aldrende og stadig mere sundheds- og plejekrævende befolkning. Udfordringer, som MELVIN® kan hjælpe med at løse.

People experience MELVIN to MEDICA 2016 People experience MELVIN to MEDICA 2016 People experience MELVIN to MEDICA 2016 People experience MELVIN to MEDICA 2016

 

Udover Melvin ApS deltog også virksomhederne GDV Technology og ANYgroup, som præsenterede og demonstrerede deres innovative og velfærdsteknologiske produkter på standen ved Ergolet. Du kan læse mere om GDV Technologys Sore Protective Bed og ANYgroups Intelligent Care-sensorer i artiklen her.

 

Verdens største internationale messe for medicinsk udstyr
MEDICA er den allerstørste medico-messe på verdensplan, hvor der hvert år er omkring 130.000 deltagende fra hele verden. Med de mange besøgende, eksperter, branchefolk, oplægsholdere og udstillere er MEDICA en unik platform til at sætte fokus på såvel den nutidige som fremtidige velfærdsteknologi. I år var der for første gang siden opstart af MEDICA for over 40 år siden mere end 5000 udstillere. Udstillere, som præsenterede de nyeste tendenser og løsninger inden for sundhedsvæsenet.

 

Vil du se flere billeder og videoklip fra MELVIN®s tur besøg på MEDICA 2016, så kan du finde mere på vores Facebook og Instagram.

 

Seneste nyt