Del nyheden

MELVIN® står snarest klar til at indtage pladsen i borgernes private hjem. Og i hvilken som helst anden sammenhæng, hvor der kan drages nytte af at montere hjælpemidlet.

Hjælpemidlet er blevet afprøvet igen og igen af både opfinderen, Lasse Thomsen samt af konstruktører, ingeniører og familiemedlemmer til selv samme gruppe.

“Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange jeg efterhånden har fået taget bukserne af og på af MELVIN®. I starten gik processen lidt for langsom og flowet kunne være lidt mekanisk, men nu kører det bare, let og naturligt. Det er lige før jeg selv skal have den monteret ved mit toilet derhjemme – man bliver jo så hurtig forvent” lyder det med et smil fra opfinderen, Lasse Thomsen.

MELVIN® kan i og for sig monteres hvor som helst, så længe der er en væg og tilstrækkeligt med plads fra væg til væg. Hjælpemidlet er primært tiltænkt til montering i borgernes private hjem, på plejehjem eller hospitaler. Ved de eksisterende toiletter – hvad enten der er tale om et regulært toilet eller et toilet med skylle- og tørrefunktion.

I øjeblikket er en gruppe borgere fra Aalborg Kommune ved at afprøve MELVIN®. Som de allerførste. Afprøvningen er essentiel, da hjælpemidlet skal være sikret så godt som overhovedet muligt. Sikret i den forstand, at vi så godt som muligt vil sikre os, at MELVIN® virker hver gang med samme præcision og føling, og at borgerne kan finde ud af at benytte hjælpemidlet. Vores hjælpemiddel skal gennemtestes – det er alfa og omega for et velfærdsteknologisk produkt som dette. Det er ikke nok, at vi internt er fortrolige og trygge med hjælpemidlet, og at det har virket hver gang her. Det er hos borgeren det gælder.

I øjeblikket foregår testene hos Center For Velfærdsteknologi i Aalborg, hvor den første MELVIN® er monteret. Her kommer borgerne for at prøve MELVIN® inden en eventuel montering i eget hjem. 

Seneste nyt