Del nyheden

MELVIN® befinder sig i skrivende stund på “operationsbordet”. Ikke fordi noget er itu. Tværtimod. Den første prototype af MELVIN® er efter lang tids tilpasning og finjustering ved at blive endelig monteret, og er klar til endelig intern test fra februar.

Hårdt arbejde bærer frugt. Det er hjælpemidlet MELVIN® et “levende” eksempel på i dag. Der er blevet beregnet, skruet, svejset og tilpasset efter alle kunstens regler. For en sprit ny opfindelse som det velfærdsteknologiske hjælpemidldel MELVIN® kræver løbende justeringer og ændringer under udviklingsfasen.

En ting er teori – en anden er praksis

MELVIN® er blevet skabt som følge af Aalborg Kommunes henvendelse. Det vil sige, at borgere fra Aalborg Kommune har spurgt hjemmeplejepersonalet om der ikke var mulighed for at lave en løsning, der kunne give dem friheden til at gå på toilettet i samme øjeblik som behovet opstår. Løsningen var en opringning væk. I grove træk. For opfinderen Lasse Thomsen fik et opkald fra en af Aalborg Kommunes projektledere. Et opkald der satte Lasses udviklingsgen i fulde omdrejninger. Det første halve år syntes opgaven umulig at løse, men pludselig var en løsning nær. Og således lød startskuddet endelig for udviklingen af MELVIN® som den tager sig ud i dag. Nu, knap to år efter opkaldet er MELVIN® klar til at give borgerne friheden tilbage.

 

Seneste nyt